Du starter med at koge en grød. Flæk og skrab vaniljestangen.
Kog mælken op. Tilsæt ris og vanilje og salt. Kog ved laveste varme i en bredbundet gryde med regelmæssig omrøring. Kogetid ca. 60-70 minutter. Risene skal være godt møre, og grøden må ikke være for tyk (for den stivner, når den bliver kold, og så er det en kamp at vende den i moussen. Spæd evt. ekstra mælk i undervejs.
Tag vaniljestængerne op. Drys grøden med lidt sukker, så den ikke trækker skind, og sæt på køl.
Mens grøden koger, smutter du mandlerne. De skal bages i ovnen ved 150 grader, indtil de er let gyldne. Køl ned og hak.
Mens grøden koger, knuser du også peberkagerne til mel (kom dem i en plastpose og brug kagerullen). Køb nu de dyre peberkager, som har en mere elegant smag. Så smager kagebunden bedre.
Smelt smørret og kom det i peberkage melet. Kom melet i bunden af en springform Ø 16 cm beklædt med rundt bagepapir i bunden og en bane kagestrimmel i plast på siden. Pres blandingen godt sammen, så den dækker hele bunden i et jævnt lag.
Sæt bunden på køl. Sæt også grøden på køl.
Når grøden er kølet ned, rører du den lind. Pisk mascarpone, fløde og 1/2 spsk flormelis glat.
Læg 3 blade husblas i blød i koldt vand i 10 min.
Pisk æggehviderne stive. Halvvejs i piskningen tilsætter du 1/2 spsk flormelis.
Rør de hakkede mandler, risengrøden og mascarponecremen sammen. Vend cremen sammen med de piske æggehvider (ved først at vende 1/3 hvider i grøden, og derefter vende grøden i hviderne).
Lun citronsaften, vrid vandet af husblassen og smelt husblassen i citronsaften, vend herefter i cremen.
Cremen hældes i kageformen, Husk at trykke den sammen, især ud mod kanten af kagebåndet, så der ikke er huller i kanten. Glat toppen, så den er helt jævn. Sæt på køl 2-3 timer.
Når cremen har sat sig, skal der hældes en kirsebær gele på toppen.
Læg 3 blade husblas i blød i koldt vand i 10 min.
Lun Kijafa og kirsebærlæge. Vrid vandet af husblassen og smelt husblassen i kirsebærsaften. Hæld roligt over kagen, og sæt på køl til næste dag. Serveres kold.
Hvis du ikke bryder dig om peberkager, så kan de erstattes af hjemmebagte vanillekranse.
Hvis du planlægger at bruge kagen på selve juleaften, så husk at komme en hel mandel i ... Og så er det jo ekstra spændende, om du rammer den med kniven, når du skærer kagen.
