Bærrene smides i en balje koldt vand. Mens de svømmer rundt, fisker du de dårlige eksemplarer fra. Resten dryppes fri af vand og kommer i en gryde med sukkeret samt saft og skræl fra den økologiske appelsin.
Efter et kort opkog, hvor bærrene er faldet sammen, hældes bær og saft på skoldede glas. Bærrene er naturligt konserverende, så de klarer sig normalt glimrende uden Atamon. De er også ganske rige på pektin, så du skal heller ikke tænke på at tilsætte noget, der tykner bærrene.
Anden, eller gåsen, blev fyldt med runkne madæbler, løg og svesker. For det var det, som var tilbage til jul. Men prøv i stedet at pifte julebordet op med syltede svesker ...
Sveskerne gives et opkog i en lage bestående af saft og revet skal fra appelsinerne, 1 dl vand samt lys sirup. Kommes på glas.
Hvis lagen ikke dækker sveskerne, skal du koge mere lage af lige dele sirup og vand/appelsinsaft, som fyldes på. Henstår mindst 1 uge på køl, hvor sveskerne suger lage til sig.
Spises som tilbehør til juleanden, hvis du bare ikke kan få nok af det søde og tunge tilbehør. Men så skal du tænke på at finde en meget svesket julevin, gammel Gigondas eller Chateauneuf ...
Eller til gode franske oste, f.eks. en Comté...
Holder sig fint på glas i mange, mange måneder. Bliver faktisk kun bedre af det.
Den største trussel mod julevinen er uden tvivl rødkålen ... Den er for sød, for sur og (når du køber færdiglavet rødkål) også alt for blå. Laver du den selv, så er jule(vine)n reddet.
God rødkål starter med økologisk kål. Som har mere tørstof og mindre vand.
Riv det rengjorte kålhoved på det grove rivejern, men undgå at få revet stokken med. Resultatet bliver flottere, og lettere at klare med kniv og gaffel, hvis du river kålen i stedet for at skære.
Sauter kålen i fedtstoffet, til den falder sammen. Kog af med eddiken. Og så for at syren er dampet godt af. Tilsæt herefter ribsgele, appelsin og anis og salt, og lad kålen putre en time under låg. Smag til med lidt sukker og eddikestænk, så smagen passer til dine præferencer. Fisk de tre anis op. Og så på glas af passende størrelse. Holder sig fint i hele december.
Friske abrikoser hører sommeren til. Men de tørrede kan også noget i juletiden. Især til ost.
Kog vin, saft, citronskal og sukker op.
Tilsæt abrikos. Kog 2 minutter.
På skoldede glas med låg. Frugten først. Og så lagen over til glasset er fyldt.
Lad stå et par dage. Gerne en uge. Server til ost.
Dilemmaet er, at det er sundest med usvovlede abrikoser. Og flottest med svovlede.
