Fjern plastikindpakning fra osten. Som du har været på jagt efter hos adskillige ostehandlere, for ja, det er en populær spise, når osten er i sæson.
Hvis bægeret af granspåner, som den kommer i, er samlet med klips eller lim, kan du lirke osten ud og fore formen med stanniol, så osten ikke er i kontakt med enten rustne klips eller limrester. Selve æsken står på et låg. Det skal den blive ved med. For så holder den tæt, når osten smelter.
Snit ridser i ostens vandrette overflade, på to leder, så overfladen bliver delt op i ruder.
Snit de pillede hvidløgsfed i skiver, og pres skiverne ned i ridserne.
Stik også rosmarinnåle i ridserne. Drys med kværnet peber.
Hæld 2 spsk hvidvin i ridserne, så osten kan suge dem. Resten af hvidvinen serveres til osten.
Bages gylden i ovn ved 160 grader varnmluft.
Tages ud af ovnen og køler ned i 5 min. Rør rundt med ske i osten, så overfladen er brudt.
Server den lune, stadig smeltede ost med skiver af surdejsflûte, som er skåret i passende størrelser, så de kan dyppes i osten.
Du kan også servere med kogte kartoffelstykker og syltede agurker / cornichoner. Og naturligvis den klassiske, grønne alibisalat med en meget let olie-eddikedressing.
Uanset tilbehøret, så drikker man hvidvin til maden. Gerne fra Jura, eller en gewurztraminer fra Alsace, eller en fed, hvid Bourgogne eller hvid Beaujolais. En ting man aldrig drikker til er vand. Koldt vand og smeltet ost er ensbetydende med mavepine, hvis man spørger de lokale. For fordøjelsens skyld afslutter man med en lille skarp. Kirsch, eller Marc på grønne druer.
Forvent at en ost på 500 gram rækker til 2 personer, som en solid forret.
